Program for de 0-18 årige.
Børnepasserne har under planlægningen af programmet for børnene og de unge, taget højde for at nogle børn måske har ondt i led, eller er trætte. Målet er at alle skal kunne være med i aktiviteterne og alle skal have det sjovt.
Flere af os har været med i mange år, og har stor erfaring som børnepassere. Vi er meget opmærksomme på at nogle børn kan have individuelle behov og vil selvfølgelig være behjælpelige..
Samtidig er vi opmærksomme på at dette stævne, for børnene, er en unik mulighed for at møde og snakke med andre i samme situation – både for børn med gigt, men også for deres søskende.
Vi har valgt at opdele aktiviterne efter alder for at tilgodese alle.
De unge (13-18 år).
Fredag aften kl.1930 – 2200 (Det er vigtigt at alle kommer)
For at ryste denne gruppe sammen, har vi valgt at arrangere GBX- factor i den lille sal. Her vil vi selvfølgelig se X-factor på storskærm, men ideen er også at vi i løbet af weekenden skal have kåret weekendens GBX-factor. Vi arrangerer en lille konkurrence med bl.a. Singstar og Guitarhero, som slutter lørdag aften til den store finale, hvor vinderen kåres!
Lørdag
Igen i år, vil vi arrangere en tur for de unge til Bowl’n’Fun i Svendborg. Alle kan være med da Bowl’n’Fun er handicapvenligt og selvfølgelig vil børnepasserne yde den hjælp der måtte være brug for.
For at få det hele til at passe med kurserne for de unge, har vi valgt at lave 2 bowlingture:
Lørdag formiddag: Her skal dem som skal til kursus Lørdag eftermiddag af sted. Vi skal bowle fra kl.10.00 til 11.00. Vi mødes ved receptionen kl.9.00, hvor en bus er klar til at køre os af sted.
Lørdag eftermiddag: Her skal dem som skal til kursus fredag aften og lørdag formiddag af sted. Vi skal bowle fra kl.15.00 til 16.00 Vi mødes ved receptionen kl.14.00, hvor en bus er klar til at køre os af sted.
GBF betaler for bowling, men husk selv at tage penge med, hvis man ønsker en lille sodavand eller andet…
Mellemgruppen (7-12 år)
Fredag aften kl. 19.30-2100.
Vi mødes i kælderen og på 400 gangen. Casper fra Lego vil igen i år komme med en masse lego, og der vil hele weekenden være mulighed for at bygge alverdens ting. Selvfølgelig vil der også være mulighed for at se X-factor eller spille billard, bordtennis eller dart. Er man til gøgl eller playstation, er det også en mulighed.
Lørdag Eftermiddag.
Tur til Fåborg Svømmehal, hvor der er både varmtvandsbassin og vandrutchebane.
Vi mødes ved receptionen kl. 13.30, hvor en bus vil køre os til svømmehallen. Husk at medbringe
Svømmetøj..
Vi forventer at være tilbage ca. kl. 15.30
De små (0-6 år).
Fredag aften kl. 1930- 2100
Vi mødes i villaen, hvor der er mulighed for alverdens aktiviteter, såsom spil, tegne, se film, male, sminke og lego . Kun fantasien sætter grænser…
Når man er blevet afleveret i villaen, er det kun tilladt at forlade villaen sammen med en børnepasser.
Lørdag formiddag
I løbet af formiddagen vil det muntre køkken åbne op for dørene og alle dem som har lyst, kan lave deres helt egen favoritpizza. Pizzaerne vil blive serveret til middagsmaden Lørdag.
Lørdag eftermiddag.
For de 4-6 årige vil det i løbet af eftermiddagen være muligt at komme en tur i hotellets opvarmede svømmehal. Der vil være en børnepasser med livreddereksamen tilstede.
Husk at medbringe svømmetøj (i en pose eller taske med navn på.)
GBF har indkøbt vinger, men har man selv nogen, er man selvfølgelig velkommen til at tage dem med.
Søndag
Vi vil gerne at alle medbringer udetøj til søndag formiddag. Hvis vejret tillader det vil vi gerne lave bål og andre udeaktiviteter….