Kampagne: Opdag Gigt i tide
Det er de danske gigtlægers faglige sammenslutninger Dansk Reumatologisk Selskab og Dansk Børnereumatologisk Selskab, der står bag kampagnen ’Opdag gigt i tide’ i juni måned 2009. Kampagnen gennemføres i anledning af den europæiske gigtkongres EULAR i København, som forventes at få 13.000 deltagere. Målet er at få flere med vedvarende led- og rygsmerter til at gå til lægen.
Kampagnen sætter fokus på leddegigt, rygsøjlegigt og børnegigt. I alt lider op til 100.000 danskere i alle aldre af disse gigtsygdomme. Leddegigt og rygsøjlegigt rammer 3.000 danskere hvert år. Ca. halvdelen får leddegigt, mens den anden halvdel får rygsøjlegigtgigt. Børnegigt rammer 120 piger og drenge hvert år. Sygdommene skyldes, at kroppens eget immunforsvar ødelægger leddene. Symptomerne er typisk smerter, hævelser og ømhed i led eller ryg. Jo tidligere sygdommene opdages, jo mere effektivt kan de behandles. Kampagnen omfatter ikke slidgigt, der typisk rammer ældre mennesker, og som skyldes slid på leddene
Hvert år diagnosticeres 100 børn og unge under 16 år med børneleddegigt. Mange børn har haft sygdomsaktivitet i måneder til år, uden at få stillet en diagnose, blandt andet fordi få ved, at børn kan få gigt. GBF tror på, at denne kampagne kan bidrage til en generel bevidsthed om, at børn også kan få gigt - håbet er, at med en hurtigere stillet diagnose, kan børnene hurtigere henvises til Børnegigtlægerne i Skejby og på Rigshospitalet. På denne vis kunne langt flere børn, langt hurtigere, komme i behandling for sygdommen og for de smerter, der gør deres hverdag ubærlig.
Pressemeddelelser: Gigt er en akut sygdom og behøver "pakker" Børnegigt er en overset sygdom
Tag gigttesten på www.gigttesten.dk
Frederik er en gut på ni, som elsker at spille håndbold og rollespil i skoven. I dag ser han rask ud. Men Frederik har leddegigt. Læs Fredeiks historie her:
http://www.dr.dk/Sundhed/Sygdom/Gigt/2009/0608113531.htm
Skrevet af: |