Udvidet kursus - Hotel LEGOLAND
Ny dato og nyt sted for afholdelsen
Det udvidede familiekursus 2010 vil blive afholdt den 5 – 7 marts 2010. Bemærk, at det er en weekend/uge tidligere end det tidligere har været. Gør gerne andre af vores medlemmer opmærksomme på at tidspunktet for kurset er flyttet.
Vi vil i 2010 afholde vores kursus på Hotel Legoland i Billund, og vi glæder os til at byde vores medlemmer velkommen til dette nye, og meget børnevenlige kursussted.
Vi har i bestyrelsen valgt at flytte kurset til et andet og større sted, således at vi har mulighed for at indkvartere alle deltagere på det samme hotel, eftersom tilslutningen til kurset de senere år har været overvældende stor.
Vi må samtidig gøre opmærksom på at parken, Legoland, ikke er åben på det tidspunkt vi holder vores kursus, men vi arbejder dog på at udnytte nogle af de muligheder som parken indeholder, uden dog at vi kan love noget på nuværende tidspunkt.
Vi er godt i gang med at få udarbejdet og sammensat et spændende og interessant program for såvel børn som voksne, og vi forventer at det færdige program vil være færdig primo november, hvorefter der ligeledes åbnes op for tilmelding til kurset. Program og tilmelding vil komme på både vores hjemmeside samt i GBF bladet.
Vi glæder os til at se jer alle på Hotel Legoland i 2010!!
Venlig hilsen Niels Møller Mortensen, Formand GBF
Skrevet af: Niels Møller Mortensen |