Nyt om Corona-virus

Bestyrelsen har fulgt udviklingen i DK ift. Corona virus, smitterisiko og anbefalinger. I aften har Regeringen lukket Danmark ned og nedsætter antallet af samlinger til 100 personer.

Vi ville samle mere end 100 personer og skal også forholde os til den øgede smitterisiko når vi samler familier med kronisk syge børn fra hele landet på et sted.

Beslutningen har ikke været nem og alligevel er den ikke svær i lyset af de informationer der er givet i aften.

Vi er nødt til at aflyse det årlige familiekursus og udsætte generalforsamlingen.

Bestyrelsen holder i morgen et online haste-bestyrelsesmøde, hvorefter I vil få yderlige informationer.  

Derudover opfordrer vi til at man følger myndighedernes vejledninger generelt. Det vil sige at elever i skoler og på uddannelsessteder sendes hjem i 14 dage fra fredag. At børn i daginstitutioner sendes hjem i 14 dage fra mandag.
Det opfordres til at man holder børnene hjemme allerede fra i morgen hvis man har mulighed for det.
Og at I følger situationen på de relevante hjemmesider og i medierne.
På bestyrelsens vegne