|
Af Eva-Marie Bojsen, november 2004
Den 25. november 2004 var Gigtforeningen vært ved en temadag om alternativ behandling. Dagen blev holdt i Zoologisk Have i København, en tåget og råkold torsdag.
Der var ca. 100 deltagere til stede, hvilket viser den store interesse emnet har.
Jeg havde tilmeldt mig – og da jeg ikke er specielt ’frelst’ hvad angår alternativ behandling og naturmedicin, var jeg måske netop den rette at melde til denne temadag.
Det viser sig rent faktisk at tre ud af fire danskere benytter sig – eller har benyttet sig – af en eller anden form for alternativ behandling.
Den statistik er det jo lidt svært at komme udenom, så jeg besluttede mig til at overvære temadagen med åbent sind – det kunne jo være der dukkede noget op man kunne bruge til noget!
Direktør for Gigtforeningen, Lene Witte, bød velkommen til temadagen.
Hun ville med temadagen gerne slå et slag for alternativ behandling. Hun understregede at dagen ikke skulle ende op i en diskussion for eller imod alternativ behandling, men snarere være med til at sikre patienterne et sikkert supplement.
Den første foredragsholder der kom på banen, var Jerk W. Langer. Han er læge, forfatter og journalist og har skrevet flere bøger om naturpræparater og alternative behandlinger.
Først fik vi serveret lidt statistik :
½-delen af alle danskere har prøvet alternativ behandling,
20 % har prøvet indenfor det seneste år,
Brugen af alternativ behandling er fordoblet indenfor de sidste 15 år,
Der er dobbelt så mange kvinder der benytter sig af alternativ behandling end mænd, og endelig : zoneterapi er er den mest populære form for alternativ behandling.
Langer gjorde dog også opmærksom på at mange blot benytter vitaminer og kosttilskud, og dette betragtes også som en form for alternativ behandling.
Dernæst fik vi definitionen på alternativ behandling. Den er – iflg. Jerk W Langer :
Behandling der sædvanligvis ikke udøves i det offentlige danske sundhedsvæsen og som ikke er underlagt Sundhedsstyrelsens kontrol.
Den næste foredragsholder var også læge; Hanne Mollerup. Hun er samtidig bestyrelsesformand for Videns og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).
Hun satte spørgsmålstegn ved om det alternative behandlingssystem er et sikkert alternativ til det etablerede behandlersystem ?
Hun svarede selv: Ja, for det meste. Det viser sig at kun 0,3 % decideret klager over den alternative behandling de har modtaget, og at kun 4-5 % fravælger den konventionelle behandling og går helt over til den alternative behandling.
Hun gjorde også opmærksom på den risiko der kan være forbundet med at behandle alternativt. Og her nytter det ikke altid at kontakte sin læge inden man går i gang – for de ved som regel ikke noget! Men der kan faktisk opstå farlige bivirkninger når en alternativ behandling benyttes samtidig med konventionel medicin – vær opmærksom på det!
Det bragte så den næste foredragsholder på banen : Cand. Mag i psykologi og pædagogik, Lasse Elbrønd Skovgaard.
Han talte netop om dialogen mellem det konventionelle og det alternative behandlersystem : Brobygning og konsekvenser for (gigt)patienten.
Der er forskellige årsager til den manglende dialog mellem læge og patient :
Lægen spørger ikke og patienten fortæller ikke noget !
Dette kan skyldes at man som patient er usikker på lægens reaktion. Man tror at lægen ikke er interesseret, er usikker i vejledningen, ikke ved noget.
Problemet ender så ud i at patienten overlades til sig selv og den jungle det alternative behandlersystem er.
Lægens synspunkt er som oftest : Det er problematisk at overskride den faglige tradition. Hvorfor sætte sig ind i det, når det ikke virker!
Han sagde rent ud at det lægekollegiale/sociale aspekt har vist : Man risikerer som læge at blive mobbet ud hvis man viser interesse for det alternative behandlingssystem. Dette viser at der er laaaang vej endnu!!
Næster taler var almenpraktiserende læge Stig Gerdes.
Han lagde hårdt ud med at citere Helsinkikonventionen : Vi har valgfrihed i behandling af vore sygdomme – men har vi reelt også det?
De færreste praktiserende læger har et kendskab til den alternative behandling og har derfor svært ved at råde/vejlede/anbefale noget som helst.
Selv på medicinstudierne er det lukket land : Det taler man ikke om, end mindre underviser i det!
Stig Gerdes gav flere positive eksempler på patienter hvor alternativ behandling virkede fantastisk godt.
Akupunktur er på vej ind ad bagdøren på hospitalerne (på fødegangen).
Det danske Folketing/Regeringen er ved at åbne op og være mere positive overfor den alternative behandling. MEN : EU er desværre på vej med mere restriktive love og regler. Her går man tilbage i stedet for fremad.
Stig Gerdes kom med et konkret ønske : At der på hvert eneste hospital i landet, ansættes en eller to personer med specifikt kendskab til alternativ behandling.
Efter en fin frokost og en kort lille tur rundt den nærmeste omegn (det blev til løverne, kamelerne og abeburet!) var vi nået til den politiske del af dagen.
Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, (DF) udtrykte ønsket om øget sikkerhed og øget adgang for patienterne til den alternative behandling under trygge former.
Sundhedsudvalget har foreslået at der som forsøg oprettes fem sundhedscentre i Danmark. Eksempler på hvad sådan et center kunne indeholde er f.eks. pleje, genoptræning, graviditetskontrol, forebyggelse og terapi. Hun håber at sådanne centre kan være med til at åbne en dør til den alternative behandling og understregede sluttelig at det vigtigste er at give patienterne tilbud af forskellig behandling.
Den sidste foredragsholder denne dag var Kamal Qureshi, (SF), læge og sundhedspolitisk ordfører.
Med hans etniske baggrund stillede han det naturlige spørgsmål: Hvornår er alternativ behandling alternativ? For det er jo forskelligt fra land til land, fra kultur til kultur. I hans fødeland, Pakistan, er den alternative behandling den konventionelle – og man garderer sig : en kvinde tager pænt sin medicin udleveret af lægen – men slagter for en sikkerheds skyld en høne og ofrer i det nærmeste tempel!
Qureshi gjorde det klart at SF ønsker behandlingsfrihed i sundhedssystemet, der skal være forskellige løsningsmuligheder.
F.eks. : Fru Olsen har ondt i den ene hofte. Som det er nu, har hun krav på en behandling indenfor to mdr. Men det kunne jo være, at alt hun havde brug for var smertebehandling – og det er der pt. et års ventetid på!
SF ser gerne at der er frit valg for patienterne. De ønsker sikkerhed for at den alternative behandling virker og dette kræver en meget højere grad af information og viden til patienterne samt strammere krav til autorisation af de alternative behandlere – for netop at sikre patienterne.
Direktør for Gigtforeningen, Lene Witte, afsluttede dagen med en sammenfatning og nogle ønsker og håb om fremtiden :
Vi ønsker dialog og samarbejde mellem det konventionelle og det alternative behandlersystem, men først og sidst : sikkerhed for patienten.
Hun kom med et forslag : At der på hvert sygehus ansættes en alternativ behandler. Hun ønskede også at lægerne ville begynde at spørge mere ind til benyttelsen af alternativ behandling.
Hun understregede at det IKKE bør være patientens ansvar at få den rigtige behandling!
En af lægernes undskyldninger er som regel manglende information – dette har Gigtforeningen nu forsøgt at gøre noget ved. Lene Witte henviste til Gigtforeningens hjemmeside.
Gigtforeningen håber at der på undervisningssiden (lægestudiet) vil blive gjort en indsats for at fremme kendskabet til alternative behandlingsformer.
Det gælder om at møde folk der hvor de er - skærpet opmærksomhed og positiv indstilling!
Det var en dag med mange indtryk.
For mit eget vedkommende vil jeg sige : jeg vil ikke fremover søge/benytte nogen speciel alternativ behandling. Det tør jeg ikke udsætte mit barn for – dertil er min viden om de forskellige alternativer for lille. Jeg ville føle at jeg spillede hasard med mit gigt-barns helbred, og måske ’slørede’ nogle signaler som lægerne ville misfortolke. Måske, når hun bliver ældre (hun er syv nu) og selv kan tage beslutninger, ser verden anderledes ud hvad angår andre metoder at tackle gigten på, og så kan hun selv tage et ansvar og vælge den behandling hun syntes er bedst.
Sluttelig kan jeg kun på det varmeste anbefale Gigtforeningens hjemmeside. De har her sat kraftig fokus på det alternative, og den er absolut et besøg værd!
Det er et prisværdigt initiativ Gigtforeningen her har taget, og alt der evt. kan hjælpe vore gigtbørn tager vi jo imod med kyshånd.
Man skal ikke afskrive noget på forhånd, men netop møde det med en sund portion skepsis og en positiv indstilling.
Eva-Marie Bojsen
| 
Artikler