|
(Nyt om Gigt. Januar 1999)
Underernæring og svage knogler ledsager tit børnegigt. På rigshospitalet prøver man at forhindre langtidsskader.
Mange børn med gigt får problemer med vægten, enten på grund af sygdommen eller på grund af den medicin, de får.
Derfor er det blevet en del af rutinen på Rigshospitalet, at børnene kommer til kontrol hos klinisk diætisk Dorthe Wiuf Nielsen, der er ansat i hospitalets pædiatriske ernæringsenhed.
Der findes ingen tal på, hvor mange danske børnegigtpatienter, der får vægtproblemer, men en amerikansk undersøgelse viser, at cirka halvdelen er underernærede. Cirka 20% af resten har det modsatte problem, nemlig overvægt.
Dorthe Wiuf Nielsen skønner, at tallene er i overkanten, når hun sammenligner med de børn, hun ser på Rigshospitalet. Hun mener, at cirka en tredjedel er for tynde, en mindre del er overvægtige.
- Overvægt er til at få øje på, men problemet med underernærede børn kan godt være større, fordi mange af børnene er små på grund af sygdommen, siger hun. Hvis vægten er normal i forhold til deres højde, så tænker man måske ikke så meget over, at de også er underernærede.
Utilstrækkelig kost
Der er flere grunde til, at børnene får en utilstrækkelig kost. En del syge børn mister appetitten, og derved kan de let få for lidt protein og for få vitamier og mineraler gennem kosten. Problemet forstærkes af, at behovet for en næringsrig kost med et højt indhold af mineraler ser ud til at være større under sygdommen, mens appetitten netop i de perioder er mindre.
- Det bliver let en ond cirkel, Børnene bliver måske inaktive på grund af smerter, og så mister de også appetitten. Så er det svært at få dækket behovet, siger Dorthe Wiuf Nielsen.
Hun foreslår derfor, at børnene får et kosttilskud i form at vitaminer og jern og evt. kalk, når gigten er aktiv.
Kroppen scannes
For at finde ud af, hvordan kroppen har det under gigten, er det ikke nok at se på højde og vægt. Et af diætistens redskaber er en såkaldt dexascanner. Den kan gå bag om centimeter og kilo og fortælle om forholdet mellem fedt og muskler i kroppen.
- Et barn kan for eksempel godt vise sig at have en meget høj fedtprocent, selv om hun ser sund og rask ud og ikke for tyk, siger Dorthe Wiuf Nielsen.
Børnene bliver også bedt om at skrive ned, hvad de spiser i løbet af fire dage, så diætisten kan se, om der er sammenhæng mellem kosten og det billede, dexascanneren tegner i situationen.
Knoglerne kortlægges
Dexascanneren fortæller desuden, hvordan knoglerne udvikler sig, og Dorthe Wiuf Nielsens arbejde har bekræftet, at børn med aktiv gigt har lavere kalktæthed end de raske børn, der indgår som sammenligningsgrundlag. Det viser sig desuden, at prednison, som nogle børn behandles med, forstærker problemerne.
Da det maksimale indhold af kalk opnås omkring 20-års alderen, og hvis børnene sakker bagud med kalk i knoglerne allerede i voksenalderen, vil de have større risiko for at få knogleskørhed som voksne. Den risiko er det ekstra relevant at tage hensyn til, fordi det er en lidelse, der især rammer kvinder, og gigt er mest udbredt blandt piger.
- Fra raske børn ved vi, at mere kalk og D-vitamin kan forbedre kalktætheden i knoglerne hos dem, der ikke er oppe på den anbefalede dosis, og det samme må gælde for børn med gigt, siger Dorthe Wiuf Nielsen. Desværre ved vi ikke endnu, om problemet kan modvirkes hos de børn, som får prednisonbehandling, men vi anbefaler det alligevel.
Kalken findes først og fremmest i mælkeprodukter og i brød, gryn, fiskepålæg og sardiner, frugt, chokolade, nødder, mandler og grønne grønsager, men der skal store mængder til for at få kalk nok, hvis man ikke får mælkeprodukter, understreger diætisten.
Sammen med kostrådene lægger hun vægt på, at børnene får D-vitamin, som har betydning for optagelsen af kalk. Da D-vitamin først og fremmest dannes i huden ved ophold i dagslys, kan det være svært at få behovet dækket på vores breddegrader. D-vitamin findes desunden i fede fisk.
Desuden er motion og fysisk aktivitet nødvendig for at få stærke knogler.
Motiverede forældre
Normalt kommer alle børn til diætisten i forbindelse med den første kontorl på Rigshospialet. Den følges op en gang om året, men hvis et barn har høj sygdomsaktivitet, er der flere konsultationer ind imellem.
De kostråd, som børn og forældre får med hjem, falder som regel i god jord.
- Der er selvfølgelig forskel på motivationen, men generelt er forældrene engagerede, fordi de her får forslag til noget, de selv kan gøre for at hjælpe det syge barn, siger Dorthe Wiuf Nielsen.
* * * * * * *
Dexascanning
DEXA står for Dual Energy X-ray Absorbtiometry (røntgenstråling ved to forskellige energiviveauer). Selve undersøgelsen minder om en røntgenundersøgelse, hvor patienten ligger på en plade, mens scanneren langsomt bevæger sig hen over lejet en halv meter over kroppen.
Dexascanneren bruger en meget lav røngtendosis til at måle hårdt væv som knogler og muskler.
Fedtvævet beregner den sig til.
Hele undersøgelsen hos diætisten varer knap en time. Dexascanningen varer cirka et kvarter.
* * * * * * *
Så meget skal der til
- for at dække det daglige behov for kalk og D-vitamin:
Uden mælk
f.eks. en skål gryn - 43 mg kalk
1 skive rugbrød - 15 mg kalk
en stor portion grønkål - 315 mg kalk
en stor portion spinat - 195 mg kalk
en portion broccoli - 150 mg kalk
en portion grønne bønner - 60 mg kalk
en portion hvidkål - 83 mg kalk
1 appelsin - 40 mg kalk
1 håndfuld mandler - 60 mg kalk
Med mælk
f.eks. 1 glas mælk - 220-250 mg kalk
1 portion surmælksprodukt - 220-250 mg kalk
2 rugbrød med ost - 120-140 mg kalk
2x2 rugbrød med makrel - 1-4 mcg vitamin D
Desuden
2x1 times ophold udendørs daglig i sommerhalvåret
Mindst 2x15 min. fysisk aktivitet daglig
Evt. en multivitamin-mineraltablet daglig.
|
Artikler