|
Nedenfor er en artikel fra 1999. Den er redigeret i maj 2006.
Omkring dette emne vil vi i øvrigt henvise til flg. hjemmesider :
www.hsknet.dk samt www.FNUG.dk
Af socialrådgiver Gitte Madsen.
Når unge med gigt nærmer sig de 18 år, vil der ofte melde sig en række spørgsmål både hos den unge selv og hos forældrene.
Hvilken uddannelse kan den unge tage, og kan hun få arbejde? (jeg har valgt at bruge ordet hun - men indholdet i denne artikel skulle forhåbentlig kunne bruges af både unge piger og drenge).
Hvor skal den unge bo, og kan hun få den hjælp, der er nødvendig, for at få en selvstændig tilværelse?
Unge med gigt har de samme drømme som andre unge. De vil bo som andre unge, de har drømme om job og uddannelse.
Forældrene er ofte de mest bekymrede. De har skullet hjælpe med mange ting i længere tid end forældre til andre unge, og det kan være svært at give slip og turde lade den unge stå på egne ben. Det kan være hårdt at se på, at den unge selv skal gøre sine erfaringer med de nederlag og knubs det ind i mellem giver. Men man bliver nu en gang ofte nødt til at gøre sine egne erfaringer, og har ikke lyst til at høre på andres, og da slet ikke sine forældres!
Det er vigtigt, at den unge med gigt i god tid, inden hun bliver 18 år, får en samtale med den kommunale sagsbehandler om hvad der skal ske, den dag, hun bliver myndig, og hvor forældrene ikke længere har forsørgelsespligten. Der sker f.eks. ændringer i forhold til, hvilken økonomisk hjælp, der kan gives - så det er godt at være forberedt.
Hjælp til uddannelse, arbejde og beskæftigelse
Forældre til unge med gigt er ofte bekymrede for, hvad den unge kan klare, dels i forbindelse med at tage en uddannelse, men også i forhold til erhvervsmulighederne på længere sigt.
De tænker på, hvilken uddannelse den unge skal vælge, hvis hun skal have mulighed for at få arbejde efter endt uddannelse.
Min erfaring er, at mange uddannelser kan bruges. Man skal selvfølgelig ikke vælge en uddannelse, der åbenlyst ikke dur. F.eks. er det en dårlig ide at vælge en uddannelse, der fører til fysisk hårdt arbejde, hvis man har skønehensyn p.g.a. sin gigt. Det betyder f.eks. at en pædagoguddannelse eller en sygeplejerskeuddannelse ikke er et heldigt valg.
Men når det er sagt, så mener jeg, at den unge skal vælge en uddannelse, hun brænder for. Så kommer energien og kreativiteten i forhold til, hvad den kan bruges til, af sig selv.
Hjælp til forsørgelse under uddannelse
Ved det fyldte 18 år, har forældrene ikke længere forsørgelsespligt over for den unge. På dette tidspunkt, vil de fleste unge med gigt stadig gå i skole eller være i gang med en uddannelse.
Det må nu vurderes, om den unge vil klare sig med Statens Uddannelsesstøtte (SU) eller om der skal søges om støtte efter bestemmelserne om revalidering. Hjælp til revalidering gives efter lov om aktiv socialpolitik.
Når der endnu ikke foreligger en godkendt uddannelsesplan, gives der hjælp efter reglerne om forrevalidering. Hjælpen svarer her til kontanthjælp. Den er desuden afhængig af en evt. formue, har den unge en større opsparing (f.eks. en børneopsparing, der er til rådighed) får hun ingen støtte, før disse penge er brugt.
Et eksempel kan være støtte medens man går i gymnasiet, hvor det endnu ikke er bestemt, hvilken uddannelse, man vil gå i gang med - og det gælder jo nok for temmelig mange. Det er nok de færreste, der allerede i 1.G ved, hvad de senere vil studere.
Udover disse beløb, der skal bruges til at leve for, gives der hjælp til handicap- og uddannelsesbetingede udgifter.
Det kan f.eks. være transportudgifter til uddannelsen, særlige hjælpemidler som f.eks. en computer, og det er udgifter til bøger og andre uddannelses materialer.
Bemærk dog at en ung revalident, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. SU, kun kan få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder. Det betyder, at mange unge med gigt skal leve af SU. Derudover har de mulighed for at få dækket handicap- og uddannelsesbetingede udgifter.
Da unge med gigt sjældent har mulighed for ved siden af studierne at klare et job, så de kan supplere deres SU, er de ofte ringere stillet økonomisk end deres kammerater - specielt fordi mange har udgifter til medicin, behandling eller lignende som de ikke kan få dækket.
Reglerne om revalidering er mere grundigt beskrevet i Håndbog for handicappede studerende og kandidater, se efterfølgende i denne artikel.
Hjælp til merudgifter
Mange unge med gigt kommer ud for, at den hjælp til dækning af merudgifter forældrene har fået, stopper når den unge bliver 18 år, selv om merudgifterne ikke har ændret sig. Målgruppen for dækning af merudgifter er nemlig meget bredere for børn end for voksne. Det er kun voksne med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der kan få dækket merudgifter efter § 84 i lov om social service. Og det er de færreste unge med gigt, der er så handicappede af deres gigt, at de kommer under denne gruppe.
Hører den unge imidlertid til denne gruppe dækkes merudgifterne fortsat. Det er de samme former for merudgifter som til børn, der dækkes. Der er dog ikke tale om en standardiseret merudgiftsydelse, og der er som følge heraf heller ikke noget minimumsbeløb for dækning af merudgifter.
Det virker for de fleste uforståeligt, at den unge, der måske er henvist til at klare sig for SU, nu skal dække sine merudgifter ud af en meget lille indtægt, medens forældrene, der måske tjente godt, uden diskussion fik dem dækket.
Den unge kan søge om dækning af udgifter til medicin og behandling efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen vil her vurdere, om den unge selv har mulighed for at dække udgiften - de fleste kommuner er meget restriktive i forhold til at bruge denne regel. Så har den unge lidt penge sparet op, eller har hun ikke udnyttet sine lånemuligheder efter SU reglerne, får hun afslag.
Hjælp til ledsagelse
Unge over 18 år med gigt, der ikke kan færdes alene på grund af en betydelig nedsat fysisk funktionsevne, har ret til 15 timers ledsagelse om måneden efter § 78 i lov om social service.
Kommunen kan desuden efter en konkret vurdering tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16 og 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk funktionsevne ikke kan færdes alene efter § 31 i lov om social service.
Formålet med ledsagelse til unge mellem 16 og 18 år er at medvirke til at gøre den unge mere selvstændig. Unge med gigt har som andre unge behov for at kunne komme hjemmefra, gå på indkøb og deltage i kulturelle og sociale aktiviteter. Det giver den unge mulighed for at komme uden for hjemmet, uden at det er forældrene, der ledsager hende.
Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der hører til ledsagelsen som f.eks. at hjælpe med at tage overtøj af og på samt slå kørestol op og ned.
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Håndbog for handicappede studerende og kandidater
Der er mange problemer forbundet med at være handicappet studerende - og de ophører ikke, når man er færdiguddannet. Derfor har foreningen HSK (Handicappede Studerende og Kandidater) udgivet en håndbog, der samler informationer og personlige erfaringer i forhold til handicappede på en videregående uddannelse og handicappede kandidater.
Håndbogen består af fire dele.
Del 1
Første del omhandler studiemæssige forhold (f.eks. beskrivelse af regler for SU, revalideringsydelse, studievejledning, studieophold i udlandet).
Del 2
Anden del omhandler arbejdsmæssige forhold (f.eks. arbejde på ordinære forhold kontra arbejde på særlige vilkår, medlemskab af A-kasse samt pensionskasse).
Del 3
Tredje del omhandler hjælpeordninger, hjælpemidler, transport m.m. for både studerende og kandidater.
Del 4
Og endelig består fjerde del af nyttige adresser.
Håndbogen er i A5-format og i løsbladssystem, da den vil blive ajourført med mellemrum.
Håndbogen koster ikke noget. Den kan rekvireres på HSK's sekretariat (tlf. 35 32 91 01 mandag, onsdag og fredag mellem 10 og 12) mod betaling af forsendelsesudgifterne.
|
Artikler