spacer
spacer spacer

Tabt arbejdsfortjeneste.

Juni 2006: Da nedenstående artikel er fra år 2000 er det muligt at visse detaljer i lovgivningen har ændret sig siden da. Men generelt kan der være oplysninger for dig som du kan bruge alligevel.

Vi anbefaler under alle omstændigheder at du taler med din socialrådgiver hvis det bliver aktuelt at søge tabt arbejdsfortjeneste.

Tabt arbejdsfortjeneste - et valg med konsekvenser (Medlemsorientering nr. 95. August 2000)

Af socialrådgiver Gitte Madsen.

Når man står i en situation, hvor det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen, fordi ens barn har gigt, kan det være en god mulighed at gå ned i tid eller tage orlov på fuld tid i en periode og modtage tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i servicelovens § 29. Men dette valg har ofte store konsekvenser, som man sjældent bliver tilstrækkeligt rådgivet om. På GBFþs stævne i marts dette år, var der mange forældre, der modtog kompensation for tabt arbejdsfortjente kombineret med et deltidsarbejde, der ikke var blevet rådgivet om konsekvenserne i forhold til a-kasse lovgivningen. Derfor vil jeg i denne artikel beskrive reglerne om tabt arbejsfortjeneste.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, om det kan anses som nødvendigt, at forældrene til et barn med gigt opgiver deres arbejde helt eller delvist af hensyn til barnets pasning i hjemmet. Udover pasning i hjemmet kan der også ydes dækning for tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, hvor der er tale om en ledsage funktion, f.eks. at ledsage barnet til kontrol på sygehus, eller hvor der er tale om deltagelse i handicaprettede kurser.

Ved vurderingen af hvor mange timer, der skal ydes tabt arbejdsfortjeneste, indgår f.eks. følgende ting:
- omfanget af de pasnings/behandlings opgaver, der er en følge af gigten
- er man en eller to forældre i det daglige
- er der andre søskende
- er barnet ofte vågen om natten, så ens nattesøvn forstyrres
- hvor mange timer er barnet i børnehave/skole
- er barnet ofte sygt, så det ikke kan komme i børnehave eller skole, men må passes hjemme
- er barnet nødt til at møde senere i skole eller børnehave p.g.a. morgenstivhed

Det er vigtigt, at vurderingen gøres så konkret som muligt, idet det vil være lettere at ændre på bevillingen, såfremt et eller flere af forholdene ændrer sig.

Forældre skal selv aftale med deres arbejdsgiver; om det er muligt at få orlov eller at gå ned i tid, det er ikke en ret, man har som forældre.

Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste
Udmålingen af beløbet for tabt arbejdsfortjeneste svarer til, hvad man mister i indtægt, beløbet er skattepligtigt. Hvis familien har besparelser i forhold til pasning af barnet, transportudgifter til arbejde m.v., skal disse besparelser trækkes fra i den udbetalte hjælp. Kontingenter til fagforening og arbejdsløshedskasse må ikke fratrækkes. Princippet for beregningen af hjælpen er, at familien skal have samme beløb til rådighed, som før den modtog tabt arbejdsfortjeneste. Man kan ikke få dækket pensionsbidrag. Man kan heller ikke få dækket lønstigninger i forbindelse med anciennitet eller lignende.

Personer; der modtager tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, har ret til at få reguleret tilskuddet hvert år til 1. januar med satsreguleringsprocenten (størrelsen af denne procent finder du i et cirkulære fra socialministeriet).

Til personer; der den 1. maj modtager tabt arbejdsfortjeneste, udbetales et tillæg til ferieformål på 1% af det beløb, som er udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste i det foregående kalenderår.

Når en person ophører med at modtage tabt arbejdsfortjeneste udbetales et beløb til ferieformål på 12,5% af det beløb, som er udbetalt i de foregående 12 måneder. Beløbene svarer til ferielovens bestemmelser om ferietillæg og feriepenge.

Arbejdsløse og tabt arbejdsfortjeneste
Er man uden arbejde og modtager arbejdsløshedsdagpenge, giver § 29 også ret til kompensation.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at du ikke kan få delvise dagpenge og delvis kompensation efter § 29, da du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet fuldt og helt for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. Kommunen vil stadig vurdere, hvor mange timers kompensation der konkret er brug for i forhold til barnet - og det er kun det antal timer, du kan få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste for. Får du f.eks. bevilget tabt arbejdsfortjeneste med 10 timer om ugen, er der altså ikke mulighed for at få dækket det øvrige ind tægtstab gennem a-kassesystemet. Den eneste mulighed for yderligere kompensation vil være kontanthjælp efter bistandsloven, hvis du opfylder de økonomiske betingelser herfor. Nogle lader sig deltidsforsikre i a-kassen for på denne måde at få ret til supplerende dagpenge. Det vil du dog alligevel sjældent være berettiget til. Selv om du kun skal stå til rådighed for arbejde op til 30 timer om ugen som deltidsforsikret, skal du kunne påtage dig arbejde på alle tider af dagen for at stå til rådighed og det vil du sjældent kunne, da den tabte arbejdsfortjeneste ofte knytter sig til bestemte funktioner på bestemte tidspunkter af dagen.

Bliver du arbejdsløs og skal have dagpenge, kan den 3 års periode, hvor beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med op til 2 år, hvis du i perioden har modtaget tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder altså, at har du modtaget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste igennem flere år, vil du ikke kunne opfylde beskæftigelseskravet og dermed heller ikke kunne få arbejdsløshedsdagpenge den dag, du ophører med kompensationen. Du kan samtidig risikere, at du har været så længe væk fra arbejdsmarkedet, at du har svært ved at få arbejde igen. Kommunen kan i disse tilfælde hjælpe dig i gang igen via revalideringsbestemmelserne, men det er bestemt ikke alle kommuner, der er indstillede herpå.

Arbejdsgruppe om tabt arbejdsfortjeneste
Socialministeriet har nedsat en arbejdsgruppe om forholdet mellem tabt arbejdsfortjeneste og bestemmelserne om arbejdsløshedsdagpenge, ferielovgivningen m.m. Gruppen består af repræsentanter fra Socialministeriet og Arbejdsministeriet. Arbejdsgruppen skal aflevere en rapport i slutningen af september med gruppens konklusioner og forslag, og rapporten skal forelægges socialministeren og arbejdsministeren til godkendelse.
Gruppen skal:
drøfte indholdet af begrebet tabt arbejdsfortjeneste
undersøge forholdet mellem dagpengereglerne og tabt arbejdsfor tjeneste
undersøge forholdet til bestemmelserne i anden lovgivning som f.eks. ferielovgivningen
overveje rimeligheden i, at der ikke dækkes pensionsbidrag
overveje om rådgivning og vejledning ved beslutningen om tabt arbejdsfortjeneste og under perioden med tabt arbejdsfortjeneste er god nok

Gruppen har foreløbig udarbejdet et meget grundigt notat om tabt arbejdsfortjeneste, som har været drøftet med handicaporganisationerne, repræsenteret ved DSI. Jeg har været en af de personer, der har været med til denne drøftelse. Det er mit indtryk, at problemerne er grundigt beskrevet þ nu er det så op til politikerne, om problemerne også vil blive løst!

Tabt arbejdsfortjeneste : muligheder og overvejelser
Forsøgsprojektet 'Hjælp til familier med børn med handicap' har udgivet en pjece om tabt arbejdsfortjeneste. Her kan du læse mere om de regler, der gælder for at få tabt arbejdsfortjeneste, og hvordan den beregnes. Du kan også læse om de konsekvenser, der kan være ved at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Pjecen kan anbefales til alle forældre, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, eller som overvejer at søge om tabt arbejdsfortjeneste. Pjecen kan fås ved forsøgsprojektet på tlf. 89 40 31 29.

GBF er...

en sammenslutning af forældre til børn med gigt.
Vores formål er at sikre de bedste vilkår for vores gigtbørn, ved at arbejde for at forbedre behandlings og bistandstilbud, samt informere om og synliggøre børnegigt for vores omverden.
Endeligt støtter vi hinanden, drager nytte af andres erfaringer og lader vore egne erfaringer komme andre til gode.
------------------------------------
GBF
Sekretariatsleder
Helle Rasmussen
Skrænten 25
9280 Storvorde

Telefon 9677 1200
tirsdag og torsdag fra 19-21 samt lørdag fra 10-12
Mail gbf@gbf.dk
Copyright © 2005 - 2008 | GBF | gbf@gbf.dk
leftMarginImg uemnuMarginImg contentMarginImg contentImg rightMarginImg