GBFs formand på besøg ved Dronningen
Regentparret vil gerne anerkende den store indsats på det frivillige område og har indbudt Gigtforeningens Direktør Lene Witte til dette haveselskab. Gigtforeningen blev bedt om at udpege yderligere 6 kandidater fra organisationen og her er Gigtramte Børns Forældreforenings formand Iben Trabjerg Pedersen en af de udvalgte.
I begrundelsen for valget skriver Gigtforeningen ?Iben Trabjerg har de sidste 2 år været formand for Gigtramte Børns Forældreforening (GBF), efter i en årrække at have været frivillig og siden bestyrelsesmedlem i foreningen. GBF er en vigtig forening for børn med gigt, da de er med til at gøre opmærksom på denne ikke så kendte gigtsygdom. Iben har været meget aktiv i foreningen og har ofte været rundt og fortælle om børnegigt. Hun har været god til at få sat GBF mere på landkortet og gøre opmærksom på, at det ikke kun er voksne og ældre der får gigt.?
GBF er meget glade for at Gigtforeningen har tænkt på foreningen, da De skulle indstille 6 kandidater til at følges med Direktør Lene Witte.