Ta' imod Hjælperytterne

Invitation til Gigtramte Børns Forældreforening - Kom med til Hjælperytternes målfest på Rådhuspladsen i Aarhus eller på Dyrehavsbakken!

Det vil glæde Hjælperytterne og Gigtforeningen at se rigtig mange af GBF?s medlemmer ? og ikke mindst deres børn til - 

- en dejlig eftermiddag På Rådhuspladsen i Aarhus tirsdag den 28. juni 2016

Vi, Hjælperyttere, er nær målet på vores tur Danmark rundt, og denne dag holder vi en målfest på Rådhuspladsen kl. 14.30-17.30, hvor alle er velkomne. Vi regner med at køre i mål på pladsen omkring ca. kl. 15.30! Når vi krydser mållinjen for næstsidste gang, håber vi at se en masse af de glade gigtramte børn, som vi har samlet ind til i løbet af sæsonen 2016. Så kom ind og tag imod os, giv os et klap og vær med, når vi overrækker el-cykler til nogle glade vindere.

Aktiviteter og lækkerier på pladsen!

Gigtforeningen og nogle af vores fantastiske samarbejdspartnere vil være på pladsen med smagsprøver, konkurrencer og sjove indslag. Vi har bl.a. lånt en gigtdragt, som kan give ikke-gigtramte en fornemmelse af, hvordan det er at udføre dagligdagsopgaver, når man er døjer med gigt. Måske du kender nogen, som kunne have godt af at prøve? Og, så skal vi naturligvis overrække nogle af de udloddede el-cykler.

Vind en Scoot & Ride!

Ved Gigtforeningens pavillon vil der være mulighed for at deltage i konkurrencen om lækre præmier. Just Supreme har også udloddet en fed Scoot & Ride, som både fungerer som løbehjul eller siddecykel, hvis kræfterne skulle slippe op (ca. 3-8 år).

Kom forbi, svar på de to spørgsmål, og deltag i konkurrencen! 

- En dejlig dag på Dyrehavsbakken i Klampenborg onsdag den 29. juni 2016

Vi, Hjælperyttere, afslutter vores tur Danmark rundt denne dag og holder en fest kl. 15.00-18.00, ved Friluftsscenen, hvor alle er velkomne. Vi regner med at køre i mål på Dyrehavsbakken omkring kl. 16.00! Når vi krydser mållinjen for allersidste gang i år, håber vi at se en masse af de glade gigtramte børn, som vi har samlet ind til i løbet af sæsonen 2016. Så kom ind og tag imod os, giv os et klap og vær med, når vi overrækker el-cykler til nogle glade vindere. Og, I kan med fordel bruge hele dagen på Bakken?

Dyrehavsbakken giver rabat på turbånd!

Til denne specielle dag sælger Bakken turbånd til alle GBF?s medlemmer for blot 149,- kr. (normalpris 249,- kr.). Turbåndene skal dog købes på forhånd, og senest tre dage før. Gå ind på linket: https://shop.bakken.dk/GFK og bestil jeres turbånd allerede i dag! Sidste frist for at købe til nedsat pris er søndag den 26. juni.

Regnbuen Is & Fastfood giver gratis t-shirts til GBF børn!

Vi vil gerne benytte denne dag til at gøre opmærksom på børnegigt, og Hjælperytternes frivillige indsats for at støtte sagen. Derfor håber vi, at alle GBF?s børn, der kommer på Dyrehavsbakken denne dag, vil tage imod og bære den flotte t-shirt, som Regnbuen Is & Fastfood har sponsoreret. Regnbuen ligger lige over for Friluftsscenen, hvor vi afholder vores målfest, og indehaveren har doneret bluser til de første 70 GBF børn, der kigger forbi. Bluserne kan hentes hos Regnbuen - http://www.bakken.dk/cafer-is-fastfood/regnbuen-is-fastfood - og findes i juniorstørrelserne XS-XL. Bluserne udleveres efter først-til-mølle princippet.

Vi ses på Bakken!

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System